Barløse, Gamtofte, Turup, Køng, Dreslette, Helnæs, Flemløse, Ølby, Gørding, Tvis, Fousing, Balling, Lime, Koed - Nimtofte, Ålsø - Hoed, Glesborg, Vivild-Vejlby, Gjesing-Nørager, Ørum - Daugaard, Bjergby - Mygdal, Svenstrup
Sociale grupper
Den fynske landsby
Foto: Jan Lykke
Landbefolkningen
Omk. 1830 talte den danske befolkning ca. 1,2 mil. indbyggere, hvoraf lidt over en mil. levede på landet enten som selvejere eller som fæstebønder på de ca. 65.000 gårde
Landbefolkningen var delt i 4 klasser efter udbyttet af deres jord.
Som måleenhed brugte man tønder = tdr. (ca. 140 l) hartkorn fx. byg eller rug.
Var jorden meget frugtbar, gav 2 tdr. land 1 tdr. hartkorn. På de dårligste jorde skulle man have op til 16 - 20 tdr. land for at få et udbytte på 1tdr. hartkorn.
1tdr. land = 5.516 m2
Godsejere: Mere end 12 tdr. hartkorn
Gårdmænd: 1 - 12 tdr. hartkorn
Husmænd: op til 1 tdr. hartkorn
Indsiddere (lejere), daglejere og tyende
Bybefolkningen
Ca. 100.000 levede i København og ligeså mange i mindre byer.
Bybefolkningen var delt i 3 sociale grupper:
Højere borgerskab: Højtstående embedsmænd, grosserer, storkøbmænd og fabrikanter
Småborgerskab: Lavere embedsmænd, handlende og håndværkere
Arbejderklassen: Faglærte og ufaglærte arbejdere, tyende og daglejere
Kilde: Hit med historien, Jens Aage Poulsen, Gyldendal
Fattiggårde og fattigvæsen i 1800-tallet Jan Pedersen, marts 2008.
Maden på landet
Anna Ancher: Pige i køkkenet, 1883-86
Omkring 1800 spiste tjenestefolkene på en gård på Sjælland således i sommerhalvåret:
Kl. 5 Morgenmad:
Brød og brændevin
Kl. 7 Frokost:
En ½ sild og nykogt bygmelsgrød med surmælk
Kl. 9 Mellemmåltid:
Et stk. ost og brød med brændevin
Ca. kl. 12 Middagsmad:
Nykogt vælling eller grød og stegt flæsk
Kl. 17 Mellemmad:
Et stort stykke smørrebrød med ost eller kød på, dertil brændevin
Ca. kl. 19 Aftensmad:
Gryngrød og surmælk
Kilde: Jens Aage Poulsen, Hit med historien/ Ressourcebog, Gyldendal
Den syge pige
Michael Ancher (1882)
Udslidt
H.A. Brendekilde (1889)
Fyns kunstmuseum, Odense
Hvad døde de af?
Jeg har lavet lidt statistik på de dødsårsager, som præsten har angivet i Barløse kirkebog 1800 - 1814. Da han naturligvis ikke var fagmand, mangler hans betegnelser i mange tilfælde præcision, idet han i vid udstrækning anvender de sygdomsbetegnelser, der anvendtes i befolkningen i almindelighed. Flere af de anvendte betegnelser kan muligvis dække over samme sygdom, mens en betegnelse som tærende syge muligvis kan dække over forskellige sygdomme.
Hele kirkebogen er gengivet andetsteds her på siden. Her fortæller præsten ofte om det sygdoms-/ hændelsesforløb, der gik forud for døden.
Barløse sogn | 1800 - 1814 |
0 - 1 årige | 27 |
Alderdom | 25 |
1 - 5-årige | 13 |
Tærende sygdom | 11 |
Dødfødte | 9 |
Brystsvaghed | 8 |
Livslang svækkelse | 4 |
For tidligt fødte | 3 |
Død i barselsseng | 2 |
Mavekrampe | 2 |
Værk og brud | 2 |
Kighoste | 2 |
Stensmerter | 2 |
Ørepine | 2 |
Ulykke | 2 |
Indvortes svaghed | 1 |
Indvortes slag | 1 |
Orm | 1 |
Blodstyrtning | 1 |
Hævelse i livet | 1 |
Vattersot | 1 |
Brok | 1 |
Slag og anfald | 1 |
Konvulsioner | 1 |
Brystkræft | 1 |
Mæslinger | 1 |
Epidemisk halssyge | 1 |
Ialt | 126 |
Hvad døde de af - ordforklaring Kilde: Ordbog over det danske sprog | |
Blodstyrtning | Voldsom blødning fra legemets indvendige dele gennem en af de naturlige åbninger. |
Børnekopper | De “rigtige” kopper,variolæ (navnet, fordi sygdommen henregnedes til børnesygdommene; jf. skold-, småkopper). |
Difteritis | Smitsom sygdom, der som regel har sit sæde i svælget. |
Dysenteri: | Blodgang, blodsot: Om udtømmelse af blod. 1)Smitsom sygdom, der især viser sig ved udtømmelse af blod gennem endetarmen. 2) Blødning fra livmoderen 3) Miltbrand hos kvæg. |
Indvortes: | Inde i kroppen. |
Kighoste: | Smitsom sygdom, som især angriber børn og navnlig ytrer sig ved voldsomme, krampagtige hosteanfald; Tussis convulsiva. |
Konvulsioner: | Om uvilkårlige muskelsammentrækninger, der ryster lemmerne eller kroppen;krampe(trækninger) |
Slag: | Mange betydninger: apoplektisk tilfælde, slagtilfælde, krampeanfald, epilepsi, nervøst sammenbrud, hjertelammelse, hjerteslag, lammelse. |
Stensmerter: | (jf. -lidelse, -pine; især med.) Smerte, der forvoldes af sten; også om selve sygdommen, lidelsen. |
Svindsot: | Tuberkulose |
Tæring: | Tuberkulose |
Vattersot: | Sygelig tilstand hos mennesker og dyr, fremkaldt ved udsivning af blodets vandige bestanddele til og ophobning i vævene eller legemets hulheder. |
Værk og brud: | Værkbruden, smerter, gigtsmerter |
Seneste kommentarer
25.12 | 09:59
Hej! Jeg vil gerne tjekke, om jeg har læst rigtigt, men hvilket sogn drejer det sig om?
24.12 | 12:51
1714 Maren Christen Andersen og Kirsten Jensdatter, Hoven Tror du ikke der skal stå:1714 Christen Andersen og Mette Jensdatter Mørk, Hoven ….
18.12 | 08:18
Rigtig glædelig jul og godt nytår til sidens brugere, og tak for henvendelser og kommentarer i årets løb
01.12 | 10:39
Apropos Ålsø-Hoed. Meget af min fars slægt kommer derfra og mine forældre traf hinanden på Katholm, så jeg smugkigger lige lidt.
Del siden