Jørgen Jørgensen, Barløse og Jørgen Brahe

Var Jørgen Jørgensen, Barløse, uægte søn af Jørgen Brahe?

En gren af min mormors slægt kan føres tilbage til Jørgen Jørgensen (1608 - 1681) og hustruen Anne (1637 - 1711) i Barløse sogn.

Da jeg begyndte at udfolde denne slægtsgrens historie, fandt jeg det påfaldende, at der var navnesammenfald mellem Jørgen Jørgensen og Herr Jørgen Brahes familier, og jeg fandt også frem til, at Jørgen Jørgensens søn blev godsejer, og hans søn blev adlet under navnet Steen de Steensen. Jeg var klar over, at det forekom, at adelsskaber blev tildelt ikke-adelige, men det var næppe hverdagskost, og tanken strejfede mig da også, om der kunne være tale om privilegier, der tildeltes en udenomsægteskabelig søn og hans efterfølgere.

At have mistanke er imidlertid ikke det samme som at have bevis. Jeg har derfor higet og søgt efter dokumentation, der kunne gøre mig klogere på dette lille mysterium; dog uden resultat - dvs. før nu.

For heldigvis har andre været dygtigere. Tidsskriftet Vestfynsk hjemstavn bragte i 2008, årg. 78 en artikel af Ole Christensen, hvor han under titlen Herr Jørgen Brahe til Hvedholm og Jørgen Jørgensen i Barløse gennemgår alle til rådighed stående kilder, der kan belyse spørgsmålet både pro et contra. Det er en yderst interessant artikel, som jeg vil anbefale alle Jørgen Jørgensens slægtninge og andre interesserede at læse. Her vil jeg blot gengive to passager, hvor der refereres til gamle dokumenter:

”I skattemandtallet nævnes i 1660 Jørgen Laursen som fæster på Barløses gård nr. 3, i 1609-11 Jørgen Kieldsen, og fra 1634 var det Jørgen Jørgensen”.

Det næste citat vedrører en skeltrætte, der kom for Båg herredsting, i hvilken sammenhæng Jørgen Jørgensen gav møde.

”For 30 år siden havde Peder Staffensen velbårne frue Anne Broch til Barløsegaard hendes foged givet last og klage på Barløse stævne, at hendes rens bredder meget forkortet gårdens grund både mod pløjning og slet, hvilket Dorte Mogensen ded kan mindes og desligeste klagede, mens hun havde gården i forpagtning. Såvel Jørgen Jørgensens fader, salig Jørgen Kieldsen, lige måde at have givet last og klage.”

Det afgør sagen for mig. Jørgen Kieldsen var fæstebonde i gård nr. 3 under Brahesborg gods, og hans søn Jørgen Jørgensen overtog den efter sin far, som tidens skik var.

Det giver mig blot mere grund til at være stolt af ham og hans søn. I en tid, hvor det var de færreste forundt at hæve sig ud af den stand, de var født ind i - bryde den sociale arv på nudansk - lykkedes det for disse to, og de havde alene deres egen dygtighed af takke for det.

Men historien binder til tider nogle underfundige sløjfer. Nogle slægtled senere lever min morfars slægt som bønder i Spentrup sogn og alle børnene bliver døbt af sognepræsten Steen Steensen Blicher, Jørgen Jørgensens tipoldebarn.

Kommentarer